Bækkenløsning
Graviditet er ingen sygdom !
Dette får den gravide kvinder ofte at vide, hvis hun klager over smerter eller ubehag. Og det er helt rigtigt, graviditet ER ingen sygdom. Det er derimod en stor fysisk belastning. En belastning den gravide kvinde og hendes omgivelser bliver nødt til at tage hensyn til, hvis generne ikke skal forværres.
Det er normalt at der kommer en del ubehag, f.eks. belastningssmerter i løbet af en graviditet, når nu kroppen forandres så meget. Men når kvindens daglige funktioner bliver mere og mere indskrænkede – ikke fordi hun er gravid, men fordi hun har ondt i bækkenet er grænsen overskredet – tilstanden må anses for unormal (bækkenet er området fra taljen til og med ballerne).
60% af alle sygemeldinger i en graviditet skyldes fysiske gener og omkring 3-4% af alle gravide henvises til fysioterapi p.g.a bækkensmerter.
Bækkensmerter
Meget tidligt i graviditeten påbegyndes blødgøringen af alle led og ledbånd p.g.a. den hormonelle påvirkning. Ledvæsken øges og ledkapsler fortykkes. Derved bliver leddene løsere. Dette glæder selvfølgelig også bækkenleddene. Dette er en helt naturlig proces, der fortsætter i hele graviditeten. Derved kan den gravides holdningen ændres og tilpasses den øgede vægt og bækkenåbningen kan blive større og mere eftergivelig under fødslen.
Har man smerter i bækkenet kan det være svært at afgøre hvorfra de kommer. Er det bækkenleddene eller musklerne eller måske nogle af de talrige ledbånd rundt om bækkenet, der udløser smerterne.
Det er en god ide at blive grundig undersøgt af den praktiserende læge eller læge/jordemoder på det sygehus, hvor man går til kontrol. Disse læger kan henvise til fysioterapi. En fysioterapeut er netop uddannet til at undersøge og sætte en optimal behandling i gang, udfra hvilke led eller muskler, der er ømme og irriterede.
Anatomi
Bækkenet udgøres af 3 knogler – to hofteben og et korsben, der tilsammen danner en ring – bækkenringen – disse knogler er forbundet med 3 led. Fortil ved skambenet hedder leddet symfysen og bagtil hedder de to led – SI led eller sacroiliacaleddene. Bækkenet ender bagtil i halebenet.
Bækkenet er som et rør med 3 hængsler(led), For at være stærkt og stabilt er bækkenet fuldstændig afhængig af muskler, sener og ledbånd rundt om det. Dem er der heldigvis også en del af.
Bækkenringen skal bære kropsvægten og virke som støddæmper på belastningerne i kroppen og ned i benene.
Kraften og udholdenheden i musklerne rundt om bækkenet har stor betydning for bækkenleddenes påvirkning. Disse muskler skal sørge for, at leddene ikke overbelastes eller fejlbelastes.
På grund af den hormonelle påvirkning i graviditeten forandres leddenes bevægelighed. Dette er hensigtsmæssigt, da bækkenet og dermed fødselsvejen kan blive større og tåle en større belastning og udvidelse under en fødsel.
Alt dette betyder desværre også, at leddene lettere forstuves/overbelastes hvis ledbånd og muskler ikke er i stand til at holde og beskytte leddene.
Smerter i bækkenet kan man dele i to hovedgrupper:
Smertetilstande der skyldes irritationstilstande, overbelastning eller fejlbelastning i bækkenleddene og disses ledbånd.
Smertetilstande der udløses fra alle andre strukturer, så som livmoderens bånd, samt muskler, ledbånd, nerver og kar i bækkenet.
Bækkenløsning er påvirkning af bækkenleddene i en sådan grad at kvinden føler, at bækkenet ikke er stabilt – det føles løst – heraf navnet bækkenløsning.
- Smerter, der stammer fra bækkenleddene – Bækkenløsning
Smerterne kan komme fra alle tre led i bækkenringen, fra et eller to af leddene. Af og til kan smerterne komme fra leddene i halebenet.
Man skal ikke være i nogen bestemt graviditetsuge for at få bækkenløsning. Smerterne kan hos enkelte komme meget tidligt i graviditeten. De kommer tidligere, hvis man haft bækkenløsning før. Smerterne kan komme pludselig eller som oftest udvikle sig langsomt og blive værre og værre, hvis man ikke passer på. Derved kan musklerne i bækkenet også blive påvirket.
Smerterne sidder måske i balderne, lavt over lænden, ned på bagsiden af lårene eller ved skambenet og ned på indersiden af lårene. Af og til kan man opleve at benene svigter. Leddene er forstuvet og af og til ses hævelser rundt om leddene.
Man føler, at bækkenet ikke er stabilt – det føles løst – deraf navnet bækkenløsning.
Smerterne kan svinge noget. På gode dage kan man næsten alt. Andre dage gør det forbandet ondt.
Smerterne kan provokeres af at ligge på ryggen, vending i seng, gåture, trappegang og lang tids ståen.
Kvinder, der får bækkenløsning er hyppigst flergangsfødende. Det rammer også hyppigst kvinder med belastende erhverv, så som rengøringsassistenter ekspedienter, pædagoger i vuggestue, sygehuspersonale ect. Kvinder, der i forvejen har haft problemer med lænderyggen er også i risikogruppen..
Efter fødslen
Nogle kvinder har også problemer efter fødslen. Jo flere led, der har været smerter i og jo kraftigere smerten har været inden fødslen, desto længere tid tager det, inden man er rask igen. Er det kun symfysen, der har været påvirket, går det hurtig væk efter fødslen.
Har man problemer mere end ½år efter fødslen er det en god ide at tage sine forholdsregler tidligt i næste graviditet for ikke at få bækkenløsning igen. Man skal helst være smertefri ½år før næste graviditet. Det vil være en fordel, at yngste barn er renlig og selv kan hjælpe til med af og påklædning.
- Smerter, der stammer fra alt andet end bækkenleddene.
Mange andre strukturer kan udløse smerter i bækkenet. De bånd som livmoderen er hængt op i (de runde livmoderbånd) kan blive strakt ved bestemte bevægelser f.eks. en hurtig vending i seng og lang tids ståen. Alle muskler rundt om bækkenet kan blive ømme af at arbejde for meget eller at arbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det gælder også visse store ledbånd rundt om bækkenet.
Dette er lang den hyppigste årsag til bækkensmerter. Det ses som oftest fra 28 uge. og fremefter, men kan dog også komme tidligt i graviditeten.
Efter fødslen
Her går tilstanden ofte hurtig over, når vægten og holdningen normaliseres igen. Der kan dog være nogle genstridige ømme muskler et stykke tid frem.
Bækkensmerter og bækkenløsning kan en fysioterapeut vurdere og behandle på at få væk enten ved at normalisere leddene, massere musklerne eller ved at lærer kvinden at bevæge sig på en hensigtsmæssig måde samt at instruerer i et passende øvelsesprogram til at udføre daglig.
Mange af disse gener kan man dog selv afhjælpe. Her følger nogle gode råd:
Betragt smerten som et signal om at bækkenet af en eller anden årsag er overbelastet. Undgå så vidt muligt alt, der gør ondt,
forsøg at finde ud af, hvad der giver dig smerterne og prøv at ændre det. En stresset hverdag kan øge smerterne,
forsøg at finde ud af hvad der lindre, når du har ondt og ret dig efter dette,
forsøg at ændre på måden, du arbejder på derhjemme og på jobbet og forsøg at skære ned på et højt arbejdstempo. Allier dig med familie og venner, der eventuelt kan hjælpe med forskellige praktiske ting. På arbejdet er det godt at fortælle kollegaerne om problemerne og få indlagt nogle pauser i løbet af dagen, hvor du evt. kan ligge ned og hvile dig,
I nogle tilfælde kan det være nødvendig med en hel eller delvis sygemelding for en kortere eller længere periode,
Det er vigtigt at passe på. Men brug alligevel dig selv fysisk i den udstrækning du kan, da kroppen ellers svækkes.
Vandgymnastik
At bevæge sig i dybt vand (i vand til brystet) mindsker belastningerne på bækkenet, da man ikke vejer så meget i vand. Her kan man lave alle de øvelser der gør ondt på “land”.
Gå f.eks. forlæns, baglæns, sidelæns, løb hop og hinke. Lig ved kanten og spræl med benene og lav en hel masse øvelser med armene.
Er det svært at finde på øvelser, så kan man melde sig på et hold med vandgymnastik for gravide. Ring til den lokale svømmehal og hør om de har disse hold. I København kan man gå i Frederiksberg svømmehal og igennem Familieskolen, der lejer en lille svømmehal, hvor der kun er gravide. Tilmelding på tlf.: 45806700.
Kvinde, der har meget gærsvamp i skeden i graviditeten, skal undgå klorvand. Men ellers er der ingen hensyn man skal tage.
Husk, ingen øvelser må gøre ondt, mens man laver dem.
Birthe Bonde
Fysioterapeut, uroterapeut og sexolog ©